Posted by admin on april 29, 2009 at 12:41
Det er ikke sjovt at være syg, men når det alligevel sker, at man må blive i sengen med f.eks. en halsbetændelse, kan man lige så godt få det bedste ud af dagen. Hvad plejer du at foretage dig, når du er syg? Jeg plejer at gå ned i stuen og samle en stor bunke af film og lægge mig op i sengen igen. Så kan jeg blive liggende dér hele dagen og bare sætte en ny film på en gang imellem. Jeg foretrækker danske film. Især de nyere film er gode. Når min mor er på indkøb i Føtex, falder hun tit over gode filmtilbud og ender som regel med at købe nogle stykker.
Posted by admin on april 15, 2009 at 12:40
Den bedste serie, der er lavet i Danmark og vist i tv, er efter min mening Matador. Jeg er helt vild med den serie og har købt samtlige 12 film med alle 24 afsnit. Serien er instrueret af Erik Balling efter idé af Lise Nørgaard, som også har skrevet en del af manuskriptet. Serien er produceret i årene 1978-1981, hvor den blev vist i tv. Senere er den udkommet på film. I serien følger man livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947 og får f.eks. et fint indblik i tiden under besættelsen og befrielsen. Serien følger forskellige familiers liv og viser tydeligt klasseforskellen.
Posted by admin on april 1, 2009 at 12:39
For nylig skulle min mand og jeg i biografen. Børnene skulle passes hos deres bedsteforældre, og vi skulle have en hel aften for os selv. Vi studerede filmene på biografens hjemmeside og faldt hurtigt for filmen To verdener. Filmen lød utroligt spændende. Den er instrueret af Niels Arden Oplev, som også har instrueret den meget roste film Drømmen. Filmen er baseret på virkelige hændelser og handler om den 17-årige Sara, som lever i et religiøst samfund. Hun er en del af Jehovas vidner, og da hun forelsker sig, må hun vælge mellem kærligheden og familien. Filmen levede bestemt op til vores forventninger. Det er en film, man skal se.